torsdag den 8. januar 2015

Av mit hjerte

Hver eneste dag, når jeg er på arbejde i børnehaven, bliver jeg bekræftet i og mindet om, hvor ukompliceret livet er kan være. Naturligvis alt efter øjnene, der anskuer det.
I går havde jeg en af de oplevelser, der giver mig latterkramper og som gør, at jobbet som pædagog giver mening, selv om det indimellem er hårdt og krævende.

Vi er alle ude på legepladsen. En flok drenge leger slåskamp og de er alle med på, at det er en leg og deltager på lige fod.
Pludselig lyder en hjerteskærende gråd fra en lille gut.

Dreng; Aavavavavavavavavavavavvvvvv!

Jeg styrter over til ham.


Mig; Jamen hvad er der dog sket?
Dreng; x slog mig lige i hjertet!
Mig; det lyder voldsomt.

Jeg krammer ham og tører hans øjne, og snot af i jakkeærmet på min harboørehabit. Netop i denne situation skal jeg bide mig i læben for ikke at grine, for som han står der, så er han bare så sød og samtidig meget alvorlig.
Drengen græder stadig meget højt og er ved at blive meget rød i hovedet.

Dreng; Av av av mit hjerte!
Mig; kom lad mig se. Der er heldigvis ikke noget at se skat, men derfor kan det jo godt gøre ondt!

Drengen kigger meget forudrettet op på mig med forgrædte øjne.

Dreng; Jamen han flækkede nærmest mit hjerte!

Vi skal som pædagoger og ansvalige voksne tage børnene alvorligt. Det gør jeg også. Men inderst inde morer jeg mig over de fantastiske små oplevelser jeg hver eneste dag får. Jeg kommer hver dag hjem fra job med rygsækken fuld af sjove episoder.
Hvis jeg skal have et drømmejob, så vil det være en kombination af at arbejde med børn og samtidig have tid til at skrive alle de skønne oplevelser/samtaler ned, for hvor vil det være fantastisk at dele alle de oplevelser med børnenes forældre og hele verden.

Indlægget er skrevet med accept fra drengen far.

I øvrigt er det samme dreng, jeg har skrevet om før, hvor han meget stolt fortalte mig om en prut han havde lavet!

2 kommentarer:

  1. Stakkels lille dreng det må have gjort av. Godt der findes mennesker som dig kære Anne:-) også med bidemærke i læben ♡:-D:-D:-D

    SvarSlet
  2. Det vækker opsigt, når et barn begynder at bruge ord og vendinger, som bruges af voksne. Jeg husker en pige i vuggestuealderen fra min tidligere arbejdsplads, som syntes, at hendes madpakke var "forfærdelig".

    SvarSlet

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!