tirsdag den 21. oktober 2014

Det er da rørende og livsbekræftende

Jeg er solgt! Rørt! Og imponeret!
I aften så jeg et indslag om en pige, der har lavet sin egen indsamling i forbindelse med Knæk Cancer ugen på TV2. Louise Graff Mourtisen på 11 år har lavet sin egen facebookside, hvor hun sælger perleplader til fordel for knæk cancer. Hun fortæller i udsendelsen, at hun samler ind, fordi hendes morfar har fået konstateret tarmkræft. Det i sig selv er jo smadder sødt. Men jeg blev så rørt, da hendes morfar blev interviewet, for imens sidder Louise og kigger op på ham med et blik fuld af kærlighed og omsorg. Det var så sødt.

Der er ingen fast pris, man kan bare overføre penge til hende via mobilepay og så sender hun en plade. Der er da gemt en iværksætter i den gæve pige!
Louises mål var at indsamle 700kr men på et døgn har hun indsamlet 2500kr, og hun får flere bestillinger. Så jeg skynder mig ind for at bestille en perleplade, så hun kan få endnu flere penge i bøssen!
 
Billederne er lånt fra facebook

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!