søndag den 6. juli 2014

Med lort på

Anne Anneee Annneeee jeg har lavet pruuuuut! Sådan stod den skønneste lille lyshåret gut med bukserne nede om hælene og ventede på at jeg kom og tørrede ham. Som de fleste efterhånden ved, så har jeg rigtig svært ved stanken af lort. Og i det hele taget bare at skulle skifte en ble i vuggestuen var en prøvelse, hvor jeg stod med papirsstykker i næsen, når jeg skulle skifte en lorteble. I de sidste måneder, hvor jeg arbejdede i vuggestuen havde jeg en næseklemme på, som tog al stanken. Det er et råd jeg gerne vil give videre! Kæft sådan én er god til andre ting end blot at lukke vandet ude af næsen!




Nå men tilbage til knægten med bukserne nede om hælene. Jeg har haft ham i vuggestuen og skiftet ble på ham, så han kender mig ret godt, selv om han nu er en stor børnehavedreng og har været det i et år. Jeg kommer ud på toilettet og skal finde handske og have papir i næsen, men inden jeg når så langt har han nærmest trukket mig ud på toilettet, og meget stolt viser mig prutten nede i toilettet! Og ikke nok med det, han siger tilmed; Se Anne der er en kerne i!!! Den har jeg selv lavet!
Og et sted imellem en trang til at brække mig og en trang til at kramme ham, får jeg rost ham, for vel er det da en flot at han helt selv har lavet en kæmpe prut med en kerne i! Det er jo lige før det er kunst ala Marco Evaristti, der forgyldte sin lort og udsmykkede den med diamanter.


Jeg føler mig indimellem som verdens heldigste, når jeg står der og bare mærker den glæde og umiddelbarhed, som børn har. De er fantastiske til at være i netop nuet. Om det så er på toilettet, i skoven, på mooncar eller stylter, så giver de mig dagligt små pust af lykkefølelse. Og jeg har lært at det jo handler om at tage det ildelugtende sure med det søde!

Indlægget er skrevet med tilladelse af drengens far.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!