onsdag den 2. april 2014

Da det fuldtopladet apparat forsvandt!

Jeg er jo blandt andet kendt for, at byer, veje, lande bliver flyttet, når jeg skal være et bestemt sted. Derfor er det sjældent, at stedet er der, hvor det i følge min hukommelse plejer at være. Det har indimellem ført til underlige forviklinger. Men jeg har dog aldrig været så meget væk, at jeg ikke er kommet hjem igen.


For tre uger siden var min vindmøller til 40 års fødselsdag. Sød kæreste, som jeg er, tilbyder jeg at hente vindmølleren, så han kan komme hjem at sove. Og dermed sikre, at han ikke kører bagstiv dagen efter, selv om han naturligvis er en ansvarsfuld billist.

Kl. 01.30 ringede han og fik efter mange tilløb fortalt, at han gerne ville hentes. Jeg fik adressen, tastede den ind på gps'en og susede afsted, for jeg kunne godt høre, at promillen var høj og at hælde mere på det fulde apparat ville være som at kaste diamanter for prinsesser.

Da jeg har kørt i 10 minutter, ringer han for at høre, hvor langt jeg er. Da jeg har kørt et kvarter, ringer han for at høre, hvor langt jeg er. Da jeg har kørt i 20 minutter, ringer han for at høre, hvor langt jeg er. Da jeg har kørt i 21 minutter, ringer han for at høre, hvor jeg er, og nu er det så jeg begynder at synes, at det er mindre charmerende. Første ring var meget sødt, andet ring ok, men så stopper det hyggelige ligesom!

I forvejen ved jeg, at den by fødselsdagen holdes i, er ret lille. Så det er forholdsvist svært at blive væk. Jeg kører igennem byen, kommer ud af byen og begynder at undre mig over, at der bliver længere mellem husene. Riiiiiiiiiing, riiiiiing, riiiiiiing! Hvor er du, spørger vindmølleren igen! Så er det at jeg flegner. Jeg er faret fuck*** vild, og når du fuck*** ringer hele tiden, fucker min fuck*** gps op, så nu ved jeg ikke, hvor jeg fuck*** er!
Jeg får adressen igen. Denne gang den rigtige, for det er nemlig fødselarens kæreste, der får røret, og jeg får tastet den rigtige adresse ind på gps'en. Så tror du nok, kære læser, at jeg ankommer til den pågældende adresse ret hurtigt. Men du tager fejl. Nu er det ikke kun vindmølleren der leger kispus med mig. Næææ nu begynder damen i gps'en også. Jeg kører ind på en blindvej og er på nippet til at hyle. Riiiiing, riiiing, riiiing! Nærmest inden jeg når at tage tlf, er der en mandestemme i tlf, der ret hurtigt siger, at det Anders K og dermed ikke vindmølleren. Måske han har fortalt, at jeg var stiktosset, og Anders K ville være sikker på ikke at få en møgfald! I så fald var det heldigt og ret godt registreret!

Jeg får atter fødselarens kæreste i røret og hun får gelejdet mig på rette vej, når nu både vindmølleren og damen i gps'en svigter mig. For det har intet og jeg mener intet med hverken min hørelse, køreevner eller stedsans at gøre! Bum!

Om han var fuld? Det tror jeg på! Om han var upopulær? Det tror jeg på! Men kun et par minutter, så er han jo egentligt meget charmerende, som han ligger der ved siden af mig, snorkende, stinkende af øl men dog min! Min, min, min!












Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!