lørdag den 18. januar 2014

Kreativitet på højt niveau


I de sidste måneder har jeg været vikar i min vuggestue. Altså den vuggestue, hvor jeg har været ansat indtil i sommers hvor et fast vikariat udløb. Som jeg tidligere skrevet her på bloggen min, elsker jeg det job, og jeg får mange latterkramper i løbet af en uge.



I går var vores studerende (den dejligste og mest rolige pige, som er uddannet til sommer, og hvis I derude mangler en meget kompetent pædagog, så skriv til mig! Jeg tager ikke procenter!) og jeg alene på stuen med 10 børn. Nogle mere larmende end andre, der i blandt mig! Vi trængte alle til at få lidt ro på flokken, og hvad var mere passende end at klippe og tegne/lime snemænd?

Alderen på mine skønne unger er mellem 10 mdr til næsten tre år, så der skal være muligheder for at udvikle kreativitet på flere niveauer. De yngste tegnede på snemændene, mens de lidt ældre både malede og limede hat og gulerod på. Den her lille skønne tut omkring de to år, er en selvstændig dygtig lille dame, og hun ved nok, hvor gulerodden og hatten skal sidde på snemanden! Så selv om vi andre rundt om bordet talte om hvordan en typisk snemand ser ud, hvor hatten er og hvor næsen er, ja så havde hun allerede placeret både hat og gulerod. Billedet siger mere end tusind ord, men jeg kan afsløre så meget, at vores studerende og jeg slugte mange gode latterbrøl!


 De andre børn satte naturligvis også selv både hat og gulerod på, og ikke alle snemænd var som almindelige snemænd, men netop dette eksempel synes jeg er så tydeligt et billede på selvstændighed og kreativitet! 

Moderen til barnet har sagt god for bådet mit brug af billedet og eksemplet med den dejlige tut!

1 kommentar:

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!