tirsdag den 8. oktober 2013

Vis mig din gøb og du skal se løjer!

Ok de er skøre og våbenliderlige de amerikanere. I dag synes jeg at det er bevist i den grad. Ser I i den amerikanske delstat Iowa har det siden 2011 været lovligt at bære våben offentligt. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er at alle må bære våben, også folk med fysiske skavanker. Ok jeg vil ikke dømme eller kategorisere mennesker i kasser. Men jeg synes fandme det er helt galimatias, at en blind mand må bære våben for at beskytte sig selv. Jeg mener halloooo! Jeg vil ikke diskriminere, men der er altså ting, som nogen egner sig bedre til en andre. En stum egner sig ikke til at lave voice over til en tegnefilm, en lam egner sig ikke til at gå til købmanden efter mælk, en døv kan bare ikke høre en loppe gø. Jeg synes det er helt skørt altså. Og uansvarligt.
Misforstå mig ikke. En blind mand skal have ret til og mulighed for at forsvare sig, men det må være på en måde, der er til størst sikkerhed for alle.
Jeg kan i hvert fald sige så meget, at jeg aldrig vil sætte mig i en rutebil, hvis chaufføren var blind!

Er jeg helt afsporet?




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!