mandag den 30. september 2013

Ville du byde dit kæledyr det?

Jeg er lidt harm og rystet! En institution på Fyn indfører i dag nye åbningstider. Børnene kan blive passet hele døgnet, hvilket der ikke er noget forkert i. Det er egentligt en god løsning for de forældre, der har nat- eller aftenarbejde. Lad mig slå fast, at det ikke er selve institutionen jeg revser, det er den generelle tendens i samfundet ,

Det jeg reagerer på er, at ungerne kan være i institutionen i op til 60 timer om ugen. Det er sgu en meget lang arbejdsuge! Ja, jeg ser en dag i en institution som en slags arbejdsdag for de skønne unger. Der er naturligvis de faste rammer, opmærksomhed, omsorg, mad etc. Og jeg er sikker på, at ungerne har det godt. Men det er stadigvæk tid væk fra deres familie, deres hjem og muligheden for at få ro. Jeg ved, at voksne der har en arbejdsuge på 60 timer er trætte, når weekenden kommer. Hvordan mon så de små poder har det?

Lad mig igen slå fast, at det IKKE er selve institutionen jeg revser! Det er generelt. Jeg synes, det er så fint, at der er forskellige muligheder for pasning af ens kære unger! Det, der gør mig harm, er, hvis de kære små skal tilbringe 45- 60 timer i en institution. Jeg mener, at vi som voksne og forældre har et kæmpe ansvar for, at vores poder får tid og nærvær med os. At de oplever ro og opmærksomhed. Ikke kun i weekenderne, men bestemt også i den hverdag, der er knald på og hvor forældre gerne vil nå så meget som muligt.

Misforstå mig ikke. Jeg er sikker på, at de fleste forældre vil deres unger det bedste og gør det så godt de kan. Men jeg har på min egen krop og i min egen hverdag oplevet hvad en 60 timers arbejdsuge gør både ved én selv men så sandelig også ved ens familieliv. Og så er det bare at jeg tænker, at et lille barn har brug for meget mere ro og nærvær end pædagoger kan give dem i en institution, hvor de kan opholde sig 60 timer om ugen. Jeg ved, at vi pædagoger gør det bedste vi kan for at dele ud af vores nærvær, ro og opmærksomhed til ungerne. Men lige meget hvor gode vi er, kan vi ikke erstatte
forældrene. Og det bekymrer mig, at der er så meget tempo på vores hverdag i dag, så vores kæreste eje bliver et produkt deraf. Det kan vi sgu ikke være bekendt!


8 kommentarer:

  1. Jeg er meget enig med dig. Når det kommer til insitutioner og børn har jeg ikke mange hellige køer ift. hvornår og hvor længe de må være der. Jeg er og bliver aldrig en spelt-mor, som synes mit barn max må være passet 9-15 for sådan hænger vores hverdag ikke sammen. MEN jeg synes 60 timer lyder langt mere end hvad der er normalt i selv en presset børnefamilie. Forhåbentlig det kun bliver et tilbud på papiret og ikke en hverdag børnene kommer til at opleve - for 60 timer arbejdsuge er også mere end hvad jeg personligt kunne holde til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder voldsomt med 60 timer. Og du har sikkert ret i, at det er på papiret. Men men men... Jeg tror, at der er flere der vil benytte sig af tilbudet, når nu det er der. Jeg tænker i fht. at forældrene, så kan nå lidt mere på jobbet. Og så kan det jo hurtigt udvikle sig til flere timer.

      Slet
  2. Jeg læste selv artiklen for lidt siden, og havde det på samme måde...
    Daffuq did I just read? Jeg mener, super fint at alle kan være med her. Ungerne kan blive passet på alle tider af døgnet, og med aften og nat arbejde er det jo fint. Har man ikke en partner eller bedsteforældre der kan tage over der, så er løsningen jo fin. Især fordi der er jobmangel etc etc... -jeg vil slet ikke gå ind på det her, frygter at blive revset ;)

    Men børn i en institution op til 60 timer?? Uansvarligt. Vil man så overhovedet sine børn? Livet er altså mere end arbejde. Frygteligt hvad der kan 'komme ud af det'. For mig har der ikke været noget større end at blive mor, og jeg kan slet ikke forestille mig at overlade mit barn/børn til andre så længe.

    Vi er alle forskellige, fred være med det. Men ... vi er her altså kun en' gang. Og livet er mere end arbejde :)

    SvarSlet
  3. Jeg har det som jer (altså ud over at jeg nok må indrømme at være sådan en spelt-mor-type ;-)).

    MEN jeg er nu bare ret sikker på, at ingen forældre bare skipper deres børn af til en institution 60 timer om ugen for sjov!
    Det må være ren nødvendighed, overlevelse. Desperation.
    En enlig mor, som er NØDT til at arbejde nat for at tjene penge til livet, og som ikke har noget netværk fx.
    Jeg tænker at de 60 timer i ugen kan komme af at hvis en enlig forælder har fem dages natarbejde på en uge, så må børnene overnatte og sove i institutionen fem nætter. Hvis de sover ti timer hver nat, og også lige skal nå at komme i seng og stå op igen. Jamen så er det 60 timer på en uge. Måske har de så fri, eller korte dage ugen efter?

    Jeg ved det ikke. Men jeg er ret sikker på, at ingen børn er i institution 60 timer om ugen HVER uge, og at ingen er det fordi forældrene ikke gider være sammen med dem.

    SvarSlet
  4. Spelt eller ej, så er vi jo alle enige om at 60 timer er alt for meget for både børn og voksne. Jeg håber du har ret Maj!

    SvarSlet
  5. Det er så sørgeligt hvor mange timer børn tilbringer i institutioner i Danmark generelt. Sørgeligt at der ikke findes bedre muligheder for de mødre og fædre der rent faktisk gerne vil gå hjemme eller måske kun arbejde halvtid, så der er tid til fordybelse og nærvær med børnene.

    En af de ting jeg elsker mest ved Tyskland er deres syn på institutioner og selvfølgeligheden ved at børn da bliver så længe de kan hjemme hos deres forældre. Man har ret til 3 års barsel fra sit job. Dog ikke med fuld løn, men man er sikret sin stilling.
    Og hvis de så endelig skal i institution så er det ofte kun halvdags og rigtig mange jobs er lavet på den en måde så der er masser af muligheder for flextid eller hjemmearbejde. Desuden betaler manden mindre i skat hvis konen går hjemme (og vel også omvendt?).

    I den institution vores børn går/har gået i der tager de (i vuggestuegruppen) for det første først børnene fra de er minimum 18 mdr., og for det andet så lukker den kl. 15.
    Børnehavegruppen hvor Alfred går i nu har afhentningstider kl. 12 (hvor vi henter) og kl. 13.30 og så er der én stue som er en heldagsstue, som først lukker kl. 16.
    I skolen er det kun ca. 1/3 af børnene (fra 1.-5. klasse) der går i SFO og halvdelen af dem bliver hentet der inden kl. 14.
    Det er bare noget helt andet end i DK.

    Jeg har også en fornemmelse af at bedsteforældre er meget mere inde over hernede. Jeg ser ofte bedsteforældre hente og kender faktisk rigtig mange af mine ungers venners bedsteforældre, og det synes jeg altså også er lidt hyggeligt. At man som den største selvfølge hjælper hinanden i familierne og sådan bliver man jo tvunget ud i at være tæt forbundne i en familie, når institutionerne ikke har åbent 60 timer om ugen.

    Tror sgu jeg skal slå mig ned som politiker når jeg vender tilbage til DK og så skal det her være min hjertesag :-)

    Kh Ulla.

    SvarSlet
  6. Jeg kan kun samtykke på din indlæg og sørge over de børn der alt for ofte nedpriorters og må tilbringe så mange timer sammen med okay søde folk, men som slet ikke er mor og far.
    Jeg ved også godt at mange forældre må arbejde begge 2, meeen..hvorfor er det lige at de må det !..forkert prioritet? karrierer før børnenes behov ? ..der er sikkert mange "gode" forklaringer på hvorfor !
    Jeg har 2 voksne piger, som har børn mm , og jeg ser en tydelig anderledes fordeling at døgnets 24 timer, end da jeg i sin tid VALGTE at mine børn stod over alt andet..også karrierer mm.
    Min mand og jeg havde den helt klare holdning, at jeg selvfølgelig gik hjemme med dem så længe vi fandt det rigtigt .Begge mine børn har været tilmeldt ½ dagsbørnehave med mange indlagte fridage.
    Til gengæld havde vi hverken vovse ,villa eller Volvo.
    Vi boede i en lejet lejlighed, vi tog ikke på charterferier, vi købte ikke dyrt designer/modetøj, hverken til dem eller os selv. '
    Vores ferier var herlige, da vi havde et villatelt ( jaja det smager da lidt af fugl ) ;) og en ældre brugt bil og drog glade afsted til dengang Jugoslavien , eller Sverige ..eller bare Danmark.
    Destinationen var egentlig ligegyldigt, for der var børn på alle campingpladserne og der var leg , glæde og samvær på alle fronter.
    Vi købte aldrig fastfood til aftensmad, vi levede godt af den ½ gris vi købte i ny og næ. Børnene fik osse tøj på kroppen, sommetider hjemmesyet, sommetider børnetøj fra Bilka--who cares !-- bare det var rent osv. Vi købte altid masser af frugt til næsten fri afbenyttelse, men vi købte IKKE dyre vine eller store steaks til os selv, men vi levede okay alligevel.
    Vores piger fik ved gud ikke gaver der oversteg 500 kr. medmindre det var én af de helt store mærkedage
    I de år priste jeg mig lykkelig over at mine børn ikke !!skulle hænge i barnesædet bagpå en cykel kl lort om morgenen. De kunne møde i børnehaven på et menneskeligt tidspunkt fordi jeg ikke skulle nå på´job i et hæsblæsende tempo
    Senere da de begyndte at gå i skole, tog jeg forskellige kurser og HF på enkeltfag, i små etaper , og jeg vil gerne pointerer at jeg ikke har følt mig som en fordummet mor der " bare gik hjemme ", for sådan var det ikke og jeg véd at jeg ikke er gået i stå og at jeg har de samme kompetencer som andre mødre af i dag. Jeg fik dem blot senere og det er squ helt fint med mig :)
    Til info : min mand tjente ikke umanerlig mange penge overhovedet, men det gik jo alligevel.
    Det var bare min synsvinkel på dette indlæg og mange er sikkert uenige med mig, men jeg véd med mig selv , at min tid med mine småbørn , var det bedste valg--ever !
    Almindelig mor til 2 :)



    SvarSlet

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!