søndag den 21. juli 2013

Det var så det liv

Eller måske nærmere den drøm...
I morgen fylder jeg 37. Jeg kan slet ikke forholde mig til at jeg nærmer mig 40. Husker da jeg var teenager, hvor alle over 25 i mine øjne var gamle. Tallet for hvornår man er "gammel" er med alderen rykket. Men nu nærmer jeg mig et stadie i mit liv, hvor de drømme og mål jeg havde i livet, skal revurderes. Og hold sgu da helt kæft, hvor er det hårdt. Den sidste måned, har jeg haft det så skidt med det. I det hele taget har jeg været mere følsom og grådlabil end normalt.



Mit liv er ikke blevet som jeg drømte om. Specielt ikke tiden efter jeg gik ned med stress. De år har i den grad tvunget mig til at tænke anderledes. Livet med en karriere som cand. mag. med speciale i kommunikation/ medier blev bremset af mit helbred. Ikke at jeg savner de 50-70 timers arbejdsuger, men drømmen...

På det private plan var jeg sikker på, at jeg som 37 årig havde mindst to glade unger, et hus og en have jeg kunne nusse rundt i, at jeg var gift, havde styr på min økonomi, og i det hele taget ikke stadig padlede rundt uden kompas og navigationskort over verdens have.

Jeg er bevidst om, at livet ikke har en drejebog, som skal følges, at det fede ved livet er at det er uforudsigeligt. Men derfor er der alligevel nogle af de drømme, der er svære at begrave. Og det er en udfordring jeg i dén grad er i gang med at finde plads til i mig. Men mon ikke jeg en dag finder et sted i mig, hvor jeg kan slutte fred med det?

Min sindstilstand hænger nok også sammen med, at mit vikariat i vuggestuen stoppede, og at min hverdag derfor bliver noget anderledes. Jeg er pisse bange for den hverdag, for hvad skal den indeholde? Jeg er helt blank mht. hvad jeg skal fylde timerne ud med. Jeg skal naturligvis skrive ansøgninger.  Men bare tanken får mig til at trille tunge tårer, det er stadig en sorg, at jeg ikke skal fortsætte i min vuggestue.

Jeg ved fra mange og endda fra min seje famor, at jeg ikke er alene om at føle mig yngre end min reelle alder. Alder er bare et tal, ja. Men derfor er der stadig oplevelser, ting etc. der bliver mindre realistiske jo ældre man bliver.

Jeg tror, jeg er nødt til at erkende at voksen, er det nye sort for mig.
Og hey, der er jo solskin og hvem behøver så andet at fylde sin hverdag med? Måske jeg endda skal give mig i kast med at begynde til Zumba igen. Jeg har nemlig hørt at kvinder omkring de 40 hviler i sig selv, og er ved at have sluttet fred med deres udseende.

5 kommentarer:

  1. Frygt ikke - der ER et liv på den anden side af de 40 :) Jeg genkender mange af dine følelser omkring det at blive ældre - og tænker lige som du, at man bare er nødt til at lære at slutte fred med sin alder og have det godt i og med den alder man har, for lige meget hvad, vi gør, så bliver vi jo ligesom ældre år efter år! Jeg kan bedre lide den jeg er nu, hvor jeg er 41 end den, jeg var, da jeg var 31. Det lyder måske mækeligt, men jeg har det meget bedre med at være mig, er mere afklaret med mange ting og sådan... Svært at sætte ord på, men jeg ville egentlig også bare give dig et fødselsdagsklap på skulderen og sige "bare rolig, det skal nok gå altsammen"...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit svar. Jeg ved godt, at det bare er tanker og at hvert årti har sin charme :)

      Slet
  2. Op på hesten og videre. Du ved ikke hvad du skal fylde alle timerne med, min søster har uhelbredelig lungecanser, og hun har ikke timer nok, til alt det hun gerne vil nå. Så ved jeg godt, at man altid kan finde nogle, som har større problemer, og at det ikke løser ens egne. Men der er tidspunkter, hvor det er sundt, at få tingene sat i perspektiv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Joan
      Tak for dit svar. Jeg ved godt, at mange andre, har det værre end jeg. Min lillebror har selv kæmpet mod cancer. Så jeg ved godt, at der er forskellige tilgange til livet alt efter, hvilke ting/sygdomme der er i ens liv.
      Jeg er bare nødt til at tage udgangspunkt i der, hvor jeg er i mit liv.
      Jeg håber af hele mit hjerte, at din søster får rigtig mange timer endnu til at nå alt det hun fortjener!

      Slet
  3. Op på hesten og videre. Du ved ikke hvad du skal fylde alle timerne med, min søster har uhelbredelig lungecanser, og hun har ikke timer nok, til alt det hun gerne vil nå. Så ved jeg godt, at man altid kan finde nogle, som har større problemer, og at det ikke løser ens egne. Men der er tidspunkter, hvor det er sundt, at få tingene sat i perspektiv.

    SvarSlet

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!