lørdag den 8. juni 2013

Må jeg bede om mine himmelblå!

Jeg har før pralet af min farmor. Hun er den sejeste kvinde på 86 år. Ja du har ret, det er hende med iPad, facebook, cykel, der strikker strømper, ikke bruger briller og fast ulønnet arbejde i Blå Kors!
Fik jeg skrevet, at hun er 86 år?

Min farmor var et smut forbi hospitalet i går. Hun skulle have skiftet et kateder - et eller andet med nyrerne... Anyway hun fastede i mange timer, og min farmor er en meget pæn og ordentlig ung dame, der ikke vil være til besvær. Så hun kom først til indgrebet kl 15, men havde været på hospitalet siden kl 7 om morgenen.

Der er ombygning på hospitalet, og portøren, der kører min farmor, fortæller om, at det er lidt svært at komme rundt med sengen om hjørnet. Kæk og let til bens, som min farmor er, springer hun ud af sengen og går selv ind på operationsstuen. Portøren bliver ganske overrasket, for det har han aldrig før oplevet.

Indgrebet foretages i lokal bedøvelse. Da min farmor skal op på afdelingen igen, er hjørnet der stadig, og sengen er stadig svær at få rundt. Hvad gør min seje farmor? Hun går naturligvis selv ud på gangen. Hverken læger, sygeplejersker, portører eller andre har før oplevet, at en patient selv går fra operationsstuen. Men hvem andre end min seje stammoder?
Portøren kommer ind på stuen et kvarter efter min farmor blev kørt derind. Han ville bare igen fortælle, at han altså aldrig har oplevet noget lignende!
86 år og mere adræt end vindmølleren, oldebarnet og mig tilsammen!
Det er da sejhed, når den er størst!

Jeg er overbevist om, at min farmor vil være den bedste og mest adrætte hospitalsklovn. Hun er et forbillede for mange. Sikke et livsstykke!

2 kommentarer:

  1. Ih, hvis man bare kunne aeldes paa den maade. Sejt gaaet farmor, og hvor er du heldig at du stadig har hende.

    SvarSlet

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!