fredag den 19. april 2013

Hjertestop!!!

Normalt er jeg jo ret kæk, sakastisk og elsker ironi. Men dette indlæg er skrevet i en tilstand af chok og I går var jeg på skadestuen, fordi jeg var kommet til skade med min ringfinger. Jeg kom ind på selve skadestuen, hvor der er fire senge afskærmet med forhæng. Det betyder at jeg på min højre side kunne høre Bruno, der var faldet på fortovet og blev fundet af postmanden, der tilkaldte ambulancen.
Bruno havde kigget lidt for dybt i snapsen.

På min venstre side kommer en mand ind med smerter i ryg og ben. Reservelægen taler med ham og undersøger ham. Først taler de om, at det nok er en diskusprolaps. De taler om, at der skal tages blodprøvers. Manden bliver ved med at vånde sig, og sygeplejersken fortæller,mat hun har smertedækket ham alt hvad hun kunne, men at det ikke har hjulpet. En læge bliver tilkaldt, og han vurderer det til en blodprop. Lægen spørger ind til mandens symptomer, og manden svarer præcist. Lægen fortæller, at mandens ene ben er meget koldt, at han skal opereres. Manden er ikke meget for en operation og spørger om han ikke bare kan lave noget gymnastik. Jeg kan høre, at han forsøger at bevæge sig og hører ham sige; nu går det bedre!

Et halvt minut senere råber lægen;
Hjertestop! Vi har et hjertestop!
Det vrimler med sygeplejesker og læger. Jeg ligger lige ved siden af og kan høre, at de giver ham hjertemassage. Jeg stikker fingrene i ørerne, lukker øjnene og forsøger at fokusere på at trække vejret. Det føles som flere minutter indtil en sygeplejerske kommer farende ind og river mig ud af sengen. Hun spørger mig  om jeg selv kan gå. Jeg bliver fulgt ud på gangen og går i chok. Ryster, græder, kan ikke trække vejret. Heldigvis kommer en lægesekretær og sidder ved mig. Jeg sidder lige ud foran døren og kan både se og høre lægerne fare rundt.
Da jeg havde sundet mig lidt kom jeg ud i venterummet, hvor der både er patienter til lægevagten og skadestuen. Min iPhone var løbet tør for strøm, og jeg ville gerne have bare en smule kontakt til omverdenen. Jeg spurgte lægesekretær om de havde en oplader og rent tilfældigt havde de én fordi den var blevet glemt af en patient. What are the odds?

Reservelægen kom og hentede mig, og spurgte om jeg var ok. Øhhh nej! Hvad tror du egentligt?
Jeg kom op på briksen, og spurgte om manden overlevede, og det måtte lægen naturligvis ikke svare mig på. Sygeplejersken der skulle behandle min finger, måtte så åbenbart godt, for hun sagde i hvert fald som noget af det første at manden var død. Jeg hylede, og sygeplejersken forsøgte at trøste mig ved at sige, at han er et bedre sted nu, og at hans pårørende tog det pænt.
Øhhh? Manden kommer ind med, hvad de tror er en diskusprolaps og 30 min senere er han død af hjertestop.

Jeg har det så underligt med, at jeg er det sidste ikke professionelle menneske, der hørte ham tale, hørte ham trække vejret sidste gang og vidste at han havde hjertestop før de pårørende fik det at vide.
Jeg ved godt, at jeg ikke skal dyrke det, som nogen kalder det, men jeg er meget berørt og påvirket af oplevelsen. Det er jo ikke en hverdags oplevelse at ligge forhæng mod forhæng til én der dør. Og heldigvis for det!


8 kommentarer:

  1. Her er vi vist ude i noget der ligner en dårlig å film, det sidste bogstav og det sidste suk.
    Hold nu op,(dårligt sprogbrug) men det er lige før du er hovedrolle indehaver til en triller.
    Livet gør ondt, du har det tæt inde på kroppen, men at være statist til "livets uendelige lethed", er vel mere end ET menneske kan klare.
    Kender du forøvrigt udtrykket jeg har sat i citationstegn?

    Følger dig på bloggen ;-) <3

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Karen
      Tak for din kommentar. Jeg kender ikke udtrykket, men kan rigtig godt lide det!
      Én rigtig dårlig film, når det er virkelighed. Jeg er stadig meget rystet og fatter ikke helt, at det er noget, der faktisk er hændt!

      Slet
  2. Det kan jeg levende sætte mig ind i, må været en virkelig syret og meget mærkelig og ubehagelig oplevelse!
    Håber chokket har lagt sig lidt og at du om nogle dage kan lægge oplevelsen på afstand... Det der der skete, skete jo - uanset om du havde overværet det eller ej ... Men puh, hvor må det have været en rystende oplevelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja med tiden vil oplevelsen finde en plads, men lige nu er jeg stadig rystet. Både over hændelsen, men også over, at læger kan tage så meget fejl!

      Slet
  3. Sikken trist oplevelse... Jeg undrer mig over vores amatøragtige sygehusvæsen - først forveksler lægen hjerteproblemer med diskus (troede at der var meget fokus på symptomerne) mens sygeplejersken pumper ham med smertestillende... Og så sygeplejersken som ikke kunne holde sin mund bagefter... Meget uprofessionelt...

    Jeg ville sikkert få chok ligesom dig, af at overvære en andens død så tæt på....

    SvarSlet
  4. Kan ikke være mere enig! Og farcen vil ingen ende tage, men det kommer der mere om om et par dage.

    SvarSlet
  5. Sikke en oplevelse! :(

    Lige et lille indspark ang. lægen, der tager fejl... Kunne det tænkes, at patienten ikke var ærlig omkring sine symptomer fordi han var bange, "en mand", ikke villig til operation, træt af livet eller noget helt 5. og det derfor var svært for lægen, at tyde "sygdommen"?

    Hilsen en, der kunne have været sekretæren, der kom og sad hos dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sandie
      Ja det kunne tænkes, men i netop dette tilfælde er jeg ret sikker på, at det handlede om erfaring. Men jeg ved, at hans tilstand kom bag på personalet, for ellers var han jo kørt på traumestuen. Det gør dog ikke, at det var meget chokerende for os alle. Og det virker sgu underligt, at den ene læge vurderer noget og den erfarne læge, som stillede samme spørgsmål vurderede andet. Måske hans liv var reddet, hvis der var taget en anden beslutning?
      Og hvor er det godt, at der er mennesker som dig, der er så tæt på patienter og pårørende. I er uundværlige!

      Slet

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!