onsdag den 13. juni 2012

Kriminalpolitiet kender jeg nu

Eller det vil sige, jeg har været til det dersens afhøring, og det kan jeg da godt få som levevej. Altså jeg er da ret god til det. Specielt fordi jeg kører i det gule lyn, drøner lidt forsinket ind på parkeringspladsen, mobilen i hånden, sikkerhedsselen, som jeg jo aldrig bruger, hænger ud ad døren og flagrer efter mig, som var jeg rosinen i pølseenden til Copenhagen Pride Parade


Da jeg entrerer står policemanden og venter på mig. Han går hen mod mig, min hemmelige identitet er afsløret og jeg tænker YES nu sker det, nu skal jeg prøve de der håndjern. Men han ikke så meget strejfer de håndjern, ja faktisk har han hverken dem, staven eller pistolen med. Så meget for at være wannabe gangsta.

Jeg får lov at komme med rundt i de hemmelige gange, det leger jeg i hvert fald, de er. Og får lov til at komme op på kontoret... Tadaaa som kriminalpolicen deler med fire andre. Jeg får lov at sidde på en fancy kontorstol, der er politichefens, og slank og let som en fjer er jeg ved at dratte ned på gulvet, fordi stolen jo naturligvis kan alle mulige dikkedarer.

Afhøringen begynder, og jeg fortæller jo, hvad jeg ved. H*n spørger mig, om der er overført penge fra min konto til Danske Spil eller fra banditterne. Jeg må sige nej, og heller ikke blevet sat penge ind på min konto. Bruger det skæve smil, som jeg just har fået at vide er charmerende, mon der er én der vil opnå noget?!?!?! og siger lidt for kækt måske... Hvis nu der er overført penge, så beholder jeg dem bare ikk'?
Fra det andet bord, kan jeg høre et host, og jeg må trække i land og bare sige, at min bankdame synes det ville være fint, men jeg naturligvis aldrig vil lade sådan noget gå ubemærket hen!

Mit navn er nu registreret i det danske politis database... Gangsta? Nej nej bare så hvis jeg igen dukker op så er sagen at finde. Eller jeg dukker jo gerne op, men gider ikke de leger mere med min identitet. Jeg vil gerne lege, men jeg gider ikke det der med at bytte roller. Og sgu da slet ikke når vi er flere der skal være mig.

Jeg får lov til at følge mig selv ud, og så tog jeg lige et billede til jer. Shhh, hvis det er lidt ulovligt, så er det lidt farligt, og måske jeg så kommer lidt i de der håndjern og bliver fulgt lidt i kælderen, hvor jeg lidt tror de har de lidt farligere rum...

2 kommentarer:

  1. Du er skøn Onkel Anne, jeg er altid ved at dø af grin over dine indslag :)

    SvarSlet

Kom med din holdning, ros, ris eller andet der passer som hånd i handske. Jeg ved du har den på dig :)

Kig hvis du er modig!