torsdag den 5. januar 2012
Syng dog med!
Hvorfor synger vi kun når vi er alene inden for de trygge mure der beskytter os for andre menneskers fordomme? Jeg elsker at synge og gør det gerne selv om det ikke er skønsang som pigekoret i Domkirken. Lige nu et jeg gående på vej mod vuggestuen og lytter til en super glad sang. Jeg har lyst til at skråle, men gør det ikke, for hvad vil de andre tænke? Og jeg tænker at netop mig der har papirer på tossetheden, burde jo gå forrest! Men jeg tier.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kig hvis du er modig!
Høghbloggen
Min yndlings designblog!
Tænk på hvor mange ting vi ikke gør - "for hvad vil de andre ikke tænke.."
SvarSletUnd dig selv at følge din lyst (bare engang imellem)og SYNG alt havd du kan!
Jeg er sikker på, at du får det bedre - og de mennsker du møder på din vej, får i værste fald et muntert indslag :-)
Jeg elsker, når folk kommer cyklende eller gående på gaden, mens de synger! Det er lige til at blive i godt humør af, så syng endelig:)
SvarSletSyng du bare - du er ikke alene!
SvarSletJeg lider af ubevidst syngning. Alle steder. Hele tiden. Og Bella har arvet det.
Jeg oplever nogle gange folk der synger - dog alt for sjældent og dog mest postbude (!?!??) - jeg synger selv i (gospel)kor og synger generelt ret meget (hele tiden) herhjemme - men udenfor bliver det vist højst til lidt nynneri.
SvarSletDanse derimod, dét gør jeg gerne ☺
Eller.... danse og danse, jo begrænset hvor meget man kan danse på en cykel, eller når man går, men lidt 'rytmisk' ryk med arme og krop blvier det da til :D
Jeg storsmiler også gerne til fremmede ( dem som ingen har, er dem som har mest brug for det!) - men synge... hmmmm..... ve' altså ikk' ræddi ;)
Personligt tror jeg, at det har en HEL del med selvtillid at gøre, for man bliver faktisk meget sårbar og blottet idet man åbner munden for at synge.
Ikke sårbar for om folk nu glor, og tror man er tosset, men sårbar fordi man ikke ved, om det nu også lyder 'pænt' nok, og 'som det skal'...
Og da jeg for tiden render rundt med IL VOLO i ørerne, ja så er det altså ikke lige dét JEG har allermest mod på, at skråle ud i verden - men ellers kan vi da godt lave en 'i dare you' omkring at synge i det offentlige rum, jeg er med!
Så kan vi lave en slags (??) hvor vi kan skrive og dele vores oplevelser og erfaringer ☺
Vi kan også begynde at kramme folk, som vi synes ligner nogen der trænger til det ♥
( en tanke jeg fik da jeg så et indslag om Lolobo Hitti den anden dag) - hvor ville verden dog (måske?) blive et lidt bedre og rarere sted at bevæge sig rundt i ;)
Hvis 'man' dog bare turde!